Find den bedste flyverdragt til dit barn

30. December 2015

Efteråret, vinteren og til dels det tidlige forår er højsæson for flyverdragter. Det er koldt, blæsende og også vådt en stor del af denne periode og derfor kræver det at dit barn er klædt godt på, så han/ hun kan komme tørskindet igennem disse måneder. Når du skal ud og købe en ny flyverdragt til dit barn, så er der en række ting du skal være opmærksom på. Disse ting kan du læse mere om i denne artikel. Køb en praktisk og holdbar flyverdragt Hvis du allerede har afsøgt markedet for børneflyverdragter, så ved du at kvaliteten og materialerne er vidt forskellig. Pris og kvalitet hænger ofte sammen og derfor kan det være en god ide, at gå efter de lidt dyrere modeller, da de er mere praktiske og derfor nemmere at holde rene mv. Dit barn bruger sin flyverdragt i mange timer om dagen og derfor kræver de en vis vedligeholdelse, hvis de ikke skal være ”griset” ind i mudder og snavs. Hav altid sikkerheden for øje En af de vigtigste ting du skal være opmærksom på, når du skal ud og købe en flyverdragt til dit barn er sikkerheden. Flyverdragter og børnetøj generelt bør ikke indeholde lange snore, som kan sætte sig fast, når barnet løber eller klatre i træer. Derudover skal hætten nemt kunne ryge af, hvis det skulle ske at den sætte sig fast midt i legen. En tredje væsentlig ting er reflekser. Der bliver færre og færre lyse timer efterhånden som året går på hæld. Derfor er det essentielt at dit barn kan blive set i trafikken, når I bevæger jer udendørs. Køb derfor en flyverdragt der har en masse reflekser som er placeret strategiske gode placeringer på dragten, så de skaber god synlighed. Kan dit barn selv tage flyverdragten på? En klassisk fejl er, at man får købt en flyverdragt som barnet ikke selv kan tage på. Flyverdragter kan være produceret på mange forskellige måder og nogle dragter er noget nær umulige for børn at tage på selv. Hvis dit barn går i børnehave er det en god øvelse at lære at tage sin egen flyverdragt på, da det er en større udfordring end et par bukser. For at en flyverdragt skal være nem at tage på, skal den have en god stor lynlås og knapperne skal ligeledes være store og nemme at trykke ind, når de skal lukkes. Indvendigt skal flyverdragten gerne indeholde nylon, så ærmerne og buksebenene nemt kan glide på plads, når barnet tager den på. Du kan finde flere gode råd her: http://www.ticket2heaven.dk/blog/2012/08/24/7-krav-du-skal-stille-til-en-flyverdragt/
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |