Trappevask udført på den rigtige måde

30. December 2015

Før du begynder på trapperne er der lige et par ting du skal have styr på. For det første skal dit udstyr være i orden. Ikke noget med en gammel filtret kost. Kostehovedet skal være ”nyt” med smidige hår. Ikke som de der kostehoveder man ser så mange af ude i byen med helt sammenfiltrede og bøjede hår. Jeg ved godt at kostehoveder ikke er helt billige; omkring en hund pr stk. og at de skal skiftes ca to gange om ugen hvis man vasker trapper fuld tid, men sådan må det være; den udgift må du bare tage på dig. Dit udstyr skal være i orden! For det andet så skal dit moppegarn (jeg bruger mopper af flere grunde, incl hensyntagen til min ryg) være rent! Hvordan du sørger for det er op til dig selv, men min erfaring siger mig at der kun er en måde jeg kan holde et moppegarn rent og det er ved at bruge en tokamret spand. Ét kammer til at rengøre moppegarnet i. Det kammer er der også en vrider over. Og et kammer til at dyppe garnet i når du vasker trappen. I det hele taget så er én spand vand altså ikke godt nok ved trappevask. Du kan ikke rengøre moppen i samme spand som du dypper den i bagefter for at vaske trappen. Det spiller altså ikke; så to kamre (eller to spande hvis du fortrækker det). Så skal du feje trappen grundigt fra top til bund; og det betyder altså at du går helt op til øverste etage. Også selvom der ikke ser ud til at have været en sjæl på trappen de sidste to år! Der vil altid være lidt skidt og snavs også helt oppe på øverste etage og det skal altså fejes ned ellers vil du kunne komme til at skubbe det ud i hjørnerne, og du vil på tid skabe de kedelige runde hjørner du kan se på næsten hver trappe i byen og meningen med trappevasken er altså at holde skidet af opgangene og ikke at skaffe dit firma mere ejendomsservice arbejde så som hovedrengøring eller lignende. Til sidst skal trappen jo også vaskes. Der bruger du som sagt et rent moppegarn; personligt kan jeg holde et garn rent i over 30 4. sals opgange; nogle kan ikke holde det rent i 4. Det er et spørgsmål om at være grundig med rengøringen af garnet under trappevasken og bagefter. Start med at piske moppen i kamret med vrideren (ved at rulle det mellem hænderne som om du skulle lave ild med to pinde). Vrid det alt du kan i vrideren og dyp moppegarnet i det rene vand i det andet kammer. Så er du klar til at moppe opgangen. Tag en etage eller der omkring på en opvridning. Ude i hjørnerne er der ikke nogle der træder med de store beskidte støvler så der kan du ”nøjes” med at slynge garnets spidser ud og derved fjerne de sidste rester grus/sand eller andet snavs der burde have været fejet med. Sådan holder du opgangene rene og fine år ud og år ind
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |