Lidt om køb af brugt jolle og jolle salg

30. December 2015

Der kan være mange penge at spare ved, at købe brugt, men ligesom med biler, kan du også sætte mange penge til. Du skal selvfølgelig først og fremmest finde ud af, hvilken type jolle du vil have. Hvad skal den bruges til og skal det være en enmandsjolle eller for eksempel en familiejolle. Nogle af de vigtigste faktorer, når du skal finde en brugt jolle, er standen og alderen. Andre faktorer er udstyr og tilbehør. Endelig skal du overveje, om du vil have en træjolle med det ekstra arbejde der er i, at slibe, pudse og lakere hvert år. Eller om du vil have en glasfiberjolle, som også kræver vedligeholdelse og klargøring, men som er lidt lettere at gå til.

Jolle priser

Når du har besluttet dig for den type jolle, du gerne vil have, så kan du med fordel begynde, at sammenligne jolle priser og alder, på samme måde som hvis det var en bil. Det ideelle scenarie er selvfølgelig, at der er flere joller til salg af den type, du er på jagt efter, så du har flere, at vælge imellem. Er der det, så udvælg for eksempel tre joller, du vil se nærmere på, og kontakt sælgeren for at få yderligere oplysninger om jollen. Spørg efter papirer på jollen, om der er skader, hvor meget den har været brugt og tilstanden i det hele taget. Aftal herefter, at du kommer og ser på jollen og afprøver den på vandet - med mindre det er udenfor sæsonen.

Skader, slitage og generel tilstand

En brugt jolle er en brugt jolle, så du kan ikke forvente, at den er som ny. Du skal derfor vurdere slitage, om der er skader af betydning og dens generelle tilstand. Har du mulighed for det, så tage en kyndig med, som kan hjælpe med, at vurdere jollen. Småskader og almindelig slitage behøver ikke, at skræmme dig væk. Mange af disse kan udbedres forholdsvis billigt og med lidt knofedt. Er der større skader, er det vigtigt at du vurderer, om det er noget du selv kan ordne, eller om jollen skal repareres af professionelle. Skal den det, bør du undersøge, hvad det koster, før du køber. Tjek også jollens udstyr, som fx mast, bom og sejl. Er det i en fornuftig stand, eller skal det udskiftes.

Jolle reservedele

Det er også en god idé, at tjekke priserne på jolle reservedele, og udstyr i det hele taget. Jo mere du skal udskifte des dyrere bliver det inden du kommer ud at sejle. Men, når det er sagt, så skal du altid regne med, at skulle udskifte dele eller udstyr på din brugte jolle før eller siden. Med mindre skøder og andet tovværk lige er udskiftet, er det faktisk en god idé, at skifte det inden du sejler ud. Du skal naturligvis også huske udstyr og tilbehør, som måske ikke følger med i købet. Redningsveste er personligt udstyr, som skal vælges ud fra blandt andet din vægt. Herudover skal du overveje, om din jolle skal ligge fast i en havn/sejlklub eller om du vil kunne transportere den rundt med din bil. Det uddyber vi i andre artikler, så læs mere om fx jolle salg.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |