Egetræ som møbeltræ

30. December 2015

Hvis skovens træer var brikkerne i et skakspil - var bønderne nåletræer, dronningen var et højt og slankt bøgetræ, men Kongen ville helt sikkert være det store gamle Egetræ!! I danmark har vi altid brugt egetræet som vores foretrukne møbeltræ.
Helt tilbage til vores stolte vikinger, som brugte egetræet, når noget skulle være særligt robust og holdbart, såsom deres vikingeskibe og deres langhuse. For en generation siden, var det afsyret eg, som stod i de danske hjem, med spisebordene med løvefødder, og vitrineskabene med grønne blyindfattede glaslåger.
Nu til dags er det så egetræet, i sin naturlige og flotte struktur, som bliver brugt til vores møbler. Egetræet er et lyst-træ fra naturens side, og tager sig smukkest ud, hvis det lyse look bibeholdes. Det kan det gøres, ved enten at sæbebehandle egetræet, eller endnu bedre give egetræet hvidpigmenteret olie. Hvis man sæbebehandler sit egetræsmøbel, så skal man være opmærksom på, at det skal have sæbe 2 til 4 gange om året, alt afhængig af, om det er et spisebord, som bruges morgen, middag og aften, eller om det er et tv bord, som bare skal støves af en gang i mellem.
Se også: Lækkert spisebord i egetræ
Hvis det er et hvidolieret egetræsmøbel, så skal det ikke have så ofte en behandling, som et sæbebehandlet møbel, da olien bider væsentlig bedre fat i egetræet, og er noget sværere at fjerne igen. Det der gør at den beskyttende sæbe eller oliehinde forsvinder fra træet, er hyppigheden af aftørring af møblet.
Så et spisebord, som bruges hver dag året rundt, og aftørres efter hvert måltid, 3 til 4 gange daglig, vil skulle have oftere behandling. Som tommelfingerregel skal et sæbebehandlet egetræsmøbel have efterbehandling 3 til 4 gange oftere end et olieret egetræsmøbel. Hvis man sørger for at købe massive egetræsmøbler, og behandle dem med en god hvidolie en gang om året, så har man møbler de næste 50 år.
Køb egetræsmøbler online: Tjek kvalitetsmoebler.dk

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |