Cloud Computing – hvad er det?

30. December 2015

Cloud computing er oppe i tiden som et buzz-word indenfor it og teknologi. Det er der flere grunde til. For det første giver cloud computing nogle helt nye muligheder for at købe avancerede it-tjenester og for det andet bliver de tjenester billigere end hidtil.

It-tjenester, der er cloud baserede betyder, at man via internettet får adgang til store datacentre, for eksempel hos Microsoft, som indeholder de tjenester man er interesseret i. De store datacentre indeholder masser af servere, der allerede er forberedt til at køre bestemte tejenester. Så bliver det muligt at købe sig adgang til at bruge de tjenester. På den måde kan virksomheder slippe for selv at sætte en server op i kælderen, købe software-licenser, sikre serveren mod vandskade, tyveri og meget mere.

Cloud computing vil altså sige, at man kan købe nogle tjenester man har behov for på abonnementsbasis, uden at skulle stille servere op og lavet et avanceret setup. Et eksempel kan være Microsoft produktet Office 365, der binder en del af Microsofts software og services sammen i en online pakke.

Med en Office 365 løsning får man Exchange e-mail, office-programmer man kan bruge online, intranetløsningen SharePoint og mulighed for videokonferencer med produktet Lync. Alle services bliver drevet fra Microsofts store datacentre og bliver leveret via internettet. Betalingen foregår på månedsbasis ud fra en fast pris pr bruger af tjenesten.

På samme måde kan masser af andre tjenester leveres som cloud computing, det kunne være online økomomisystem, backup tjenester, serverdrift og meget mere.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |