Guide til romantik

30. December 2015

Hvis du vil være lidt romantisk over for din kæreste, kan det tit være meget besværligt at finde ud af, hvad du skal gøre. Kommer det til at give bagslag? Kommer det ikke bare til at være super pinligt? Nej, men mennesker er forskellige og derfor gælder det om for dig, at have lidt kendskab til den du gerne vil charmere. Man kan altid dele piger og drenge op i typer (poppet, drengerøv, stille o.s.v.), men prøv så vidt muligt at lade være med det og kig specifikt på hvem din flirt er. Det gør det hele mere personligt og så er du er allerede næsten i mål.


Jeg er dog nu engang af hankøn og derfor har jeg mest erfaring med at være lidt romantisk overfor de feminine, men er du pige/kvinde kan du sagtens læse med og jeg vil prøve at komme med råd til at charmere mig og mine artsfæller - uden at studere en masse dameblade.
Det gælder nemlig om at få din udkårne til at føle sig helt speciel. I vores samfund kigger man nemlig meget på sig selv og føler sig efterhånden mere og mere ikke god nok. Der er altid en der er bedre, kønnere, smartere og mere populær. Dette er jo en uheldig udvikling. Det er så der du kommer ind. Du skal jo slet ikke lyve over din udkårne, men der må jeg være en grund og helst mange grunde til du har lyst til at være lidt romantisk. Find dem frem og fortæl ham/hende dem.


Du synes måske hun er virkelig smuk eller lækker. Fortæl hende det. Hun vil jo selvfølgelig benægte med et smil, men inderst inde bliver hun helt blød i knæene.
Du synes måske han har en lidt lækker overkrop, eller er god til fodbold. Drenge er nu engang meget konkurrenceprægede og lidt skulderklap fra en pige giver et godt smil og er noget vi godt kan ligge og tænke lidt over når vi ikke kan sove.
Ligesom under scoringen, er det også i et forhold, godt at vise at du selv er helt speciel. For det er du jo. Du skal vise alle andre .. ja.. er ligesom alle andre, mens det kun er dig der er noget helt specielt. Du har jo sikkert din egen idé om hvad du er god til o.s.v. og det kan jeg jo ikke fortælle dig. Men her kommer en række tips til, hvordan du er romantisk og disse tips er jo tidsløse og det som hele artiklen handler om:


Klassikeren. Skriv et digt eller kærestebrev. Piger især er jo helt vilde med den her. Det kommer fra hjertet og det viser du er helt specielt, fordi du gider tage dig til sådan noget helt romanblads-åndssvagt romantisk noget, bare for hende og er noget du normalt aldrig ville gøre. Samtidig fortæller du jo hende hvor helt specielt hun er i dets indhold.
Daten. Tag hende/ham ud og gå eller tag i biografen. Eller det bedste er faktisk at gøre noget som man normalt ikke gør på en traditionel date. Det skal være noget i oplever sammen. Kys på nogle helt fantastiske steder og gør det på en måde i aldrig i glemmer. Faktisk hvis du laver en lidt speciel date er det noget i begge to aldrig glemmer i sig selv.
Inviter på mad. Lav den selv til hende/ham og scor point, eller hav det sjovt med at lave maden sammen. Mad har altid været romantisk, men sørg for at lave noget ordentlig. Det behøver ikke være svært eller noget særligt, bare du forstår at det er knapt så romantisk med hotdogs eller burger.
Brug noget du elsker til at lave noget romantisk. Det kunne være du spiller et instrument. Her ville det være oplagt at skrive din egen lille sang. 
Gaver. Gavekortet er til familien. Men der er masser af ting du kan købe som er lidt romantiske og du kan bruge til at charmere med. Hvis du køber noget tøj vil man altid tænke på dig når man tager det på. Og så kan et sæt undertøj til hende føre helt andre ting med sig.


Det meste af det lyder til at være noget fra en dårlig 80er kærlighedsfilm. Men det er lige præcis hvad romantik handler om og jeg lover dig at det virker stadig. Det her er jo bare nogle idéer. Det vigtigste er at du sørger for både din udkårne kommer til at føle sig speciel og du samtidig bliver noget mere end alle andre så kan det ikke gå helt galt. Held og lykke med det!

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |