Smykker gennem tiderne

30. December 2015

Smykker og armbånd har nu eksisteret siden tidernes morgen, og afhængig af både kultur og religion, er der mange måder, man kan bruge smykker og armbånd på.

I den moderne vestlige verden bruger vi primært smykker og armbånd som smukkesering, og af både mænd og kvinder. Vi tillægger ikke smykkerne nogen videre spirituel betydning, medmindre der er tale om arvestykker eller religiøst betonede smykker. Det står i stærk kontrast til den måde, man bruger smykker på i andre samfund, hvor smykkerne i højere grad symboliserer dybere værdier – og ikke forfængelighed, som det er tilfældet i Vesten.

Traditionelle stammesamfund bruger stadig armbånd på samme måde, som de har gjort gennem adskillige hundrede år. Groft sagt kan smykkerne inddeles i forskellige grupper. Nogle smykker bliver brugt som en handelsvare, i stil med rede penge, mens andre smykker er funktionelle – det vil altså sige, at smykkerne for eksempel bliver brugt som hårspænde eller lignende. Symbolske armbånd er også populære, der viser en form for medlemskab eller status i samfundet. Sidst men ikke mindst bliver nogle smykker brugt som beskyttelse mod onde ånder og magi.

Man kan snildt drage paralleller mellem de traditionelle og vestlige måder at bruge smykkerne på. Især i relation til det spirituelle, hvor flere og flere virksomheder bygger et brand op omkring deres smykker, som symboliserer én eller anden form for åndelig bevidsthed.

Også smykker, som for eksempel rosenkrans, der traditionelt er et meget religiøst symbol, har fundet vej ned i smykkeskrinet hos mange mænd og kvinder. På den måde er smykkerne i konstant udvikling, især fordi det ikke længere er nok at have de samme smykker, som alle andre – det er moderne at være unik, og derfor søger flere og flere tilbage til smykkernes rødder.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |