Guld ringe

30. December 2015

Der findes visse designs, der bare ser rigtige ud. Hvad kunne se mere naturligt ud end en fingerring af guld? Uanset facon, størrelse, design og eventuel yderligere besmykning i form of ædle stene, er der ingen tvivl om at guldringen med rette har været en kendt og elsket personlig besmykning gennem tusindvis af år.

 

Faktisk har ringe af guld nok været den mest populære variant af denne form for smykke gennem tiderne. Der findes et hav af andre materialer, og alligevel har guld været den foretrukne variant. Det er der nok flere forklaringer på.

 

Fra tidlig tid har guld været anvendt som betalingsmiddel over det meste af kloden. Havde man derfor smykker af guld på sig, kom man aldrig i bekneb, uanset hvor man var. Vore forfædre, vikingerne, som jo var ganske habile købmænd, havde altid en rulle guldtråd på sig. Varer som mad, dyr og slaver blev afregnet efter vægt i rent guld. Derfra har man også udtrykket at være sin vægt værd i guld. Om vikingen var et sted i England, i Frankrig, Estland eller måske i Konstantinopel, kunne han altid handle, når bare han havde guld med sig.

 

Men selv de steder, hvor guldet ikke havde nogen egentlig handelsværdi, blev det anvendt til udsmykning i stort omfang. Guld er et fantastisk metal, der er blødt og let at forme, når ikke det er blandet med andre metaller. Samtidig ruster det ikke, og det er kun for forholdsvis nyligt i menneskenes historie at man har fundet ud af, hvilke syrer der skal til, for at opløse det. Indtil for relativt kort tid siden var varmen den eneste kendte måde at påvirke guld, og det endda på en sådan måde at det lå alene tilbage som en skinnende, nærmest levende, masse i smeltedigelen.

 

I vore tider anvendes smykker blot som dette, udsmykning. En guldring vil typisk koste meget mere end dens metalværdi, især da de fleste guldsmykker er fremstillet af legeringer, der nedbringer indholdet af guld.

 

Der er nærmest ingen ende på opfindsomheden fra smykkedesignernes side, og derfor kan man naturligvis også få guldringe i alle mulige designs. Om man er til det enkle, ensfarvede bånd, eller hellere vil have en drage med unger i tre forskellige farver plus brillianter, der snor sig over to eller flere fingre, så findes det garanteret et sted, der har lige det helt rigtige. Skulle man selv have en idé til et smykke, kan man henvende sig hos den nærmeste smykkemager - det er ikke længere kun guldsmeden inde i byen, der sælger smykker - og få lige nøjagtig det fremstillet, som man drømmer om.

 

På den måde kan man for så vidt godt sige at ringen er sluttet, da det jo var sådan, man i tidligere tider fik sin guldring lavet. Man tog sit guld hen til smykkemageren, fortalte hvad man ville have, og så blev det lavet sådan.

 

Hvis man har lyst til en inspirerende tur tilbage i historien kan det varmt anbefales at starte computeren op og søge efter sådanne vendinger som 'viking guld ring', og især resultater, der viser museums smykker bør absolut besøges.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |