Omega Seamaster

30. December 2015

Omega har altid været ensbetydende med kvalitetsure med et design, der taler til den mere eksklusive smag. Siden 1848 har denne schweitziske producent af ure til liebhavere udsendt den ene smukke model efter den anden, og det er helt fortjent at disse alle med tiden er blevet eftertragtede samlerobjekter.

 

For mange er det måske nærmest umuligt at høre eller se en reference til herreure fra Omega, uden at høre kendingsmelodien til James Bond for det indre øre. Denne forbindelse til populærunderholdningen har været lidt af et produktplaceringskup for Omega, som jo ellers med lige så stor ret kunne være kendt for at have været med på seks månelandinger eller at have produceret verdens første dykkerur. Alt dette blegner i sammenligning med Storbritanniens fremmeste hemmelige agent - som dog tilsyneladende ikke er mere hemmelig end at han er ganske velkendt af alle de skurke, han møder.

 

Hvad enten man er til den simplistiske stil med læderrem og en skive, der kun viser tiden og datoen, eller man skal have det seneste nye inden for teknologi, gerne med adskillige skiver-i-skiven og mere eller mindre eksotiske funktioner - lasere og andre våben fås kun i modeller til hemmelige agenter! - så kan Omega tilfredsstille behovet.

 

Selv om Omega er et mærke fra den dyre ende, og teknologisk og konstruktionsmæssigt fuldt på højde med det ypperste fra konkurrenterne, er prislejet, omend dyrere end mange, ikke i den astronomiske ende, der ellers forbindes med visse andre mærker - ingen nævnt, ingen glemt. Det betyder også at et brugt - eller vintage - Omega er en fin investering, da der typisk ikke skal betales alt for meget, for at have et kvalitetsur, der vil fungere fint i mange år fremover. Et par tusinde kroner, en tur omkring urmageren for en rensning og kontrol, og så prydes håndleddet af noget af det ypperste inden for urmargerkunsten. Må det ikke være brugt, men kan man bedst lide en tidligere stil, er Omega så venlige at udbyde flere modeller, der er kraftigt inspirerede af tidligere tiders storsælgere, så man kan købe et klassisk design, der er helt nyfremstillet, med alt hvad dette betyder i form af garantier og moderne materialer og produktionsmetoder.

 

Prislejet gør også Omega ure til en yderst velegnet gave-idé - det er så meget lettere for en familie eller en gruppe af venner at splejse til at give far/bror/kammerat det ur, de har gået og snakket om lige siden sidste fødselsdag. Med sådan en pakke til eftermiddagskakaoen vil de fleste nok kunne nøjes med én gave det år. Den kvindelige læser bør også huske at mænd har det med at gengælde gavmildhed med gavmildhed - fruen i huset får jo også fødselsdag en gang!

 

Omega har heldigvis også en ganske ekspansiv distributionspolitik, man kan finde forhandlere af Omega alle vegne. De ved nemlig at deres kunder vil prøve uret på, inden de køber det. De køber måske et mærke, men først og fremmest køber de et kvalitetsur. På det område står Omega noget i kontrast til visse andre luksusure, hvor producenten åbenbart er af den opfattelse at kunden først og fremmest køber mærket, dvs. navnet, og at uret er sekundært i købsovervejelsen.

 

Står man og har brug for - eller bare lyst til - et nyt herreur, kan man gøre det meget værre, end at købe et Omega. Men man kan ikke gøre det meget bedre.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |