Hvad er elektroniske cigaretter?

30. December 2015

Elektroniske cigaretter er en nyere opfindelse, som har til formål at erstatte traditionel rygning, det sker ved at udlede vanddamp med smagssoffer og evt. nikotin og på den måde simulere røgen fra analoge cigaretter. Teknologien er også kendt som E cigaretter, el cigaretter, e cig, dampcigaretter osv. 

Man kan typisk opdele en E cigaret i 3 dele, nemlig batteri, atomizer og mundstykke.

Dampcigaretten drives af et lille batteri. Når brugeren suger ind i mundstykket så aktiverer batteriet atomizeren, som er et varmelegeme, der sørger for at rygevæsken fordamper.

Batteriet: findes i forskellige størrelser og varianter, alt efter hvor længe det skal kunne holde strøm og er genopladeligt. Normalt aktiveres batteriet automatisk ved indsugning, men man kan også få batteri der skal tændes manuelt. Fordelen ved manuelle batterier er at de kan holde længere.

Atomizeren: også kendt som forstøver, indeholder varmelegemet. Alt efter hvor meget man "damper skal denne del skiftes et sted mellem hver tredie og sjette måned.

Mundstykket: er der hvor rygevæsken opbevares, og det er her man inhalerer. I en 3-delt E cigaret skal rygevæsken påfyldes manuelt, og findes i mange smagsvarianter, alt fra menthol smag til cola.

Finder man dette for besværligt kan man få en 2-delt model som består af et batteri og et filter, hvor filteret let kan udskiftes når det er tomt. Filteret indeholder både rygevæsken og en atomizer, og kaldes også for en cartomizer.

Elektroniske cigaretter og sundhed

Producenter markedsfører el cigaretter som et sundere alternativ til de traditonelle cigaretter, da rygeren ikke inhalerer de omkring 4000 skadelige stoffer som tobaksrøg indeholder. 

Det skal siges at emnet stadig ikke er undersøgt til bunds, og der er tvivl om hvorvidt E cigaretter er et godt alternativ. Flere sundhedsorganisationer fraråder produktet, da de har mistanke om at det kan være skadeligt, og at der mangler kontrol af hvilke stoffer der i diverse rygevæsker.

Rygeloven

Politikerne på Christinasborg har vurderet at E cigaretter ikke skal være omfattet af rygeloven. Argumentationen bag skal bl.a. findes i den manglende viden om hvorvidt elektroniske cigaretter indeholder skadelige stoffer. For at kræve et forbud vil politikerne have mere konkret information.

Elektroniske cigaretter med nikotin

I Danmark er det ikke lovligt at sælge E cigaretter med nikotin, kun uden, da nikotin er vurderet til at være et lægemiddel af lægemiddelstyrelsen.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |