Sådan investerer du i guld

30. December 2015

Guld har traditionelt været en anti-investering, det har været et sted at sætte sine penge i urolige markeder og i aktiekriser. Måske er det netop derfor de sidste 10 år har budt på meget store stigninger i prisen for guld. Hvis du vil investere i guld er der flere måder at gøre det på.

Den gammeldags metode går i al sin enkelthed ud på at købe guld i fysisk form, enten guldbarrer eller guldmønter og så gemme dem under hovedpuden til den dag hvor du vil sælge igen.

Ud over denne Onkel Joakim metode, er der også flere firmaer som har specialiseret sig i at sælge og opbevare guld. Dette kan være en fin løsning, da du så ikke behøver at ligge søvnløs om natten af frygt for at blive bestjålet og dit forsikringsselskab vil givet også være tryggere ved at du ikke har guldbarrer for en million kroner i dit hus.

En udfordring ved det fysiske guld har altid været at verificere hvor høj en kvalitet der er tale om. Det samme gælder for salg af guld hvor du betaler en udgift til guldsmeden for netop at sikre dette.

Investering i optioner, certifikater (ETF) og papir-guld

Det er overraskende let at købe guld på nettet. Handel med fysisk guld foregår stadig face to face, men der er nu flere alternativer til den fysiske handel. En mulighed er for eksempel at købe aktier i minedrift. Dette er i praksis det samme som at købe guld - i forhold til afkast - da firmaer der udvinder guld selvfølgelig stiger i værdi når guld stiger i værdi. Man kan også købe guld der handles i papir i form af diverse optioner, futures og ETF'er. Her er det vigtig at gøre klart at man aldrig modtager noget fysisk guld og nærmest spiller på prisen som et væddemål.

Med en guld future indgår du en aftale med en sælger af guld - i virkeligheden en spekulant - om at købe eller sælge guld til en given pris på et tidspunkt i fremtiden. Stiger prisen på guld over den pris du har aftalt, så stiger din future i værdi. En option er en kontrakt der indgåes hvor du får lov til at købe guld til en given pris på et bestemt tidspunkt, men i modsætning til futuren forpligter du dig ikke til dette. Derfor kan en option siges ofte at være inde eller ude af pengene. Er prisen på guld fx faldet under din 'strike' pris, så er din option intet værd og den udløber derfor. Med ETF fonde køber du en anpart i en fond som har en reserve guld. Problemet med disse fonde er at det kan være vanskeligt at vide hvor meget guld de reelt har, da der ikke er meget kontrol. Der har været mistanke om at nogle fonde sælger langt mere guld end de reelt har.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |