Besøg på Viborgstiftsmuseum

30. December 2015

Skoens historie

Af Rune Leth Svenninggaard Jensen - youshoe.dk

Viborg museum afholder netop nu skoudstilling om skoens historie fra nogle af de første sko mere end 4000år gamle.

Viborg museum afholder netop nu en særudstilling om skoens historie fra før vores tidsregning indtil idag. Udstillingen viser, hvordan skoens betydning har ændret karakter og betydning igennem tiden. Af netop denne grund valgte vi fra Youshoe at besøge netop denne udstilling.

Det første der mødte os da vi trådte igennem døren til Viborg museum var en kæmpe rød sko, en teaser for hvad der skulle møde os igennem de to næste timer.

Skoen er gået fra at være et praktisk værktøj, til idag at være en del af vores personalitet. Den første sko er fundet af arkæologer i Armenien og kan dateres til 3500 år før vores tidsregning. Denne sko er lavet af læder. Netop sko af læder eller såkaldte sandaler er aldrig gået af mode, dog er sålen skiftet ud med gummi i nyere tid.

Udstillingen forsøger i et hjørne og via nogle illustrationer at skabe forståelse for at skoen har betydning for hvordan vores krop har det. Med billeder af forkrøblede fødder afskrækkes kvinder fra at benytte høje stiletter eller gør de? Ikke hvis man ser på de tendenser vi ser hos moderne kvinder, der skal stiletten helst være så høj som overhovedet mulig.

Hvorfor stiletter? Det spørgsmål forsøger Viborg museum, at illustere med en video i et lille hyggeligt rum med sækkestole og sko samlinger fra private overalt på væggene. Videoen fortæller at skoene igennem tiden med den høje hæl, får kvinder til at udstråle mere feminitet og selvsikkerhed. Filmen slutter kækt af med at forklare at der bare er noget mænd ikke forstår eller skal forstå.

Turen nærmer sig enden og efter utallige sko modeller, billeder af prostester, hvor man har anvendt sko som symbol på mennesker med flere tusinde sko opstillet foran Christiansborg, slutter vi af med at optage os selv på en Ipad opstillet til at dokumentere de besøgendes sko og hvorfor de elsker netop deres sko!

 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |