NBA er i en rivende udvikling

30. December 2015

Basketball er i den grad en sportsgren, der er på vej frem i Danmark. Særligt den amerikanske liga, NBA, trækker flere og flere seere til tv-skærmen. Senest er der også kommet en ny nyhedsside om NBA, der virkelig understreger udviklingen af sportsgrenen i Danmark. Men det er ikke kun interessen hos tilskuerne, der har øget niveauet de seneste par år. De danske spillere har efterhånden også nået et niveau, hvor de er ved at være klar til at komme ind i NBA.

Senest har Jonas Zohore Bergstedt meldt sig til årets NBA draft, som er den primære indgang til NBA. Her skal klubberne på skift vælge mellem de nye spillere, der vil ind. 60 mand kommer ind denne vej – resten må forsøge på anden vis. Skal man tro de seneste forlydender fra NBA-træningslejrene, så gør Jonas Zohore Bergstedt det relativt godt, men det vil stadig kræve en portion held, før han bliver valgt. Men Bergstedt er ikke den eneste, der så småt har niveauet. Vi har også Jonathan Gilling, der spiller på et college i USA samt Rasmus Glarbjerg, der har været regnet som et af Europas største talenter: Fremtiden ser fantastisk ud på den front.

Kommer først én dansker ind i ligaen og begynder at spille regelmæssigt, så åbner det i den grad op for at interessen kommer til at boome i Danmark. Christian Drejer blev i 2004 valgt af New Jersey Nets, der efter denne sæson skifter navn til Brooklyn Nets og blandt andet ejes af Jay Z. Han skrev dog aldrig kontrakt med Nets-holdet, og i stedet gik turen til Europa, hvor han et enkelt år kom på EuroCup-turneringens All-Star hold. Så Danmark søger endnu efter deres første dansker i NBA. Man har set fra den amerikanske ishockeyliga, NHL, hvor meget det kan gøre, at én dansker får en fod indenfor døren i den liga. Frans Nielsen kom ind i ligaen, og i 2007 spillede han sin første kamp og blev første dansker i ligaen – og siden har flere danskere fulgt i hans fodspor. Det samme kunne uden tvivl ske i NBA, hvor danskerne bestemt har en interessant generation på trapperne. 

Alt dette er dog blot formodninger, og selv uden dansk deltagelse boomer interessen for NBA i Danmark. Man har oplevet en lidt stille periode efter Michael Jordan stoppede karrieren, men siden LeBron James, Kevin Durant, Derrick Rose og mange flere atletiske mesterværker har indtaget NBA, er interessen så småt vendt tilbage igen for danskerne – og denne gang tror jeg, den vedbliver. I år venter en meget dyb draft nemlig, hvor flere potentielle superstjerner, herunder Anthony Davis aka ’Fear the Brow’, er på vej ind i ligaen, mens den nuværende liga i forvejen er fyldt med superstjerner: Det betyder, at vi formentligt undgår en dal, hvor fansene svigter, når der er en lille mangel på profiler - det burde nemlig ikke ske foreløbigt, hvor den ene superstjerne efter den anden træder frem. 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |