Brug excel i din fundraising

30. December 2015

Hvis du er med i en forening, så kender du helt sikkert til behovet for at skaffe penge og naturalier til foreningen. Det er et problem de fleste foreninger døjer med. Der skal hele tiden skaffes penge til nye projekter, arrangementer eller udstyr. Så snart et projekt er indfriet, så er behovet der lynhurtigt for det næste. 

Derfor har mange foreninger et slags fundraising udvalg, sponsorudvalg eller lignende. Det er en gruppe personer som har til opgave at skaffe penge til projekter i foreningen. De kan også skaffe nogle af de materialer der skal bruges. Det foregår efter præmissen hvad sparet er tjent. 

Sidder du i sådan et udvalg, eller består hele udvalget af dig alene, så ligger der en stor opgave foran dig. Det er ikke så nemt som det lyder. Tilgengæld synes jeg (og forhåbentlig også dig) at det er et ret sjovt arbejde. 

Der kan skaffes penge på mange måder. En af metoderne er fra sponsorer, som enten giver pengebeløb eller forskellige ting til foreningen. Foreningen kvitterer ved at reklamere for firmaet (f.eks. at sætte logoet på foreningens hjememside eller i et program). 

Men en af de mest brugte metoder til at få penge og tilskud på, er ved at søge fonde om bevillinger. Der findes et hav af fonde, hver med deres formål (også kaldet en fundats). Men generelt er der næsten ikke det projekt som ikke kan få tilskud fra en eller anden fond. Men man skal måske lede lidt. 

Det kan godt være svært at finde frem til de fonde man skal bruge, men der findes forskellige oversigter over fonde og legater, som kan være med til at gøre arbejdet nemmere.

Arbejder du lidt med det, finder du hurtigt en række fonde som kan være relevante at søge. Men de skal måske ikke søges lige med det samme, og måske passer de ikke til det projekt du lige er igang med, men kan måske bruges til et fremtidigt projekt. 

Her er det så en fordel at bruge excel til at holde styr på dem. Du laver simpelthen et regneark, hvor du noterer fondens navn, hjemmeside, ansøgningsfrist og så kan du også skrive hvilket projekt du evt. vil søge fonden om. 

Inddel alle fonde efter ansøgningsfrist, så har du et godt værktøj til dig selv, så du nemt kan gå frem efter, når du skriver ansøgninger. 

 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |