Ensom, selv blandt venner

30. December 2015

Ensom – selv blandt venner….

Kender du følelsen af at føle dig ensom, selv blandt venner. Det er ikke ualmindeligt at følelsen af ensomhed overvælder os trods samvær med mennesker, vi elsker og bekymrer os om.

I situationer med stress og travlhed, og deraf følgende mistrivsel, har vi brug for ekstra omsorg og nærvær fra vore nære relationer. Vi har brug for at fjerne overskudsmasken og vise vore sårbare og triste sider og samtidig vide, at det er OK. Men mange af os er ikke vant til at vise denne side af os selv. Vi har en tilbøjelighed til at klare de svære ting på egen hånd, og først dele ud af vores erfaringer og ”dårligdomme”, når vi HAR håndteret situationen. Så kan vi nemlig overskudsagtigt sige, hvad vi lærte, og hvad det gav os.

Et sådant mønster (at håndtere følelseslivet på egen hånd) kan skabe en følelse af ensomhed. I stress situationer vil du drage nytte af at bruge dialogen med nære relationer til at håndtere dit følelsesliv.

Som stressramt kan dine omgivelser hjælpe dig med at bryde dit uhensigtsmæssige mønster. De kan igen og igen bekræfte, at de værdsætter dig, også når du ingen overskud har. De kan støtte dig ved at give dig massevis af krammere, tid til at lytte og droppe de gode råd.

Ensomheden kommer af at tro på, at du ikke kan tillade dig at dele alle sider af dig selv (ked af det, sårbar, bange, flov) med andre…at tro på, at du bliver nødt til at fastholde din ”friske” maske for at være sammen med andre. På den måde er der ikke overensstemmelse mellem hvem du er, og hvad du viser, og det gavner ikke stressen - tværtimod.

Læg masken og oplev i stedet, hvor stærke venskaber det giver. Det forunderlige er, at når du tør vise din sårbarhed, ja, så tør andre også, og så er maskerne væk, og samhørighed etableret. Hvilken lettelse.

Se mere på www.dorthelenbroch.dk

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |