Har du teknobiler liggende i skuffen?

30. December 2015

Hvis du ikke længere er helt ung, er af det mandlige køn og interesserer dig for biler, så har du formodenligt leget med teknobiler, da du var ung. Teknobiler er små modelbiler/legetøjsbiler lavet af den nu lukkede danske fabrikant, Tekno. Mange har stadig et par teknobiler liggende i en kasse pakket væk på loftet eller i skuffe, der har været lukket alt for længe. Det er tid til at få fundet kassen frem eller åbnet skuffen, for teknobilerne er blevet penge værd, og hvem ved; Måske har du nogen af de helt sjældne.

En teknobil kan afhængig af stand og model sælges for mellem få hundrede kroner til mange tusinde kroner. Priserne kan især være høje, hvis de originale æsker stadig følger med. Du kan læse mere om værdierne af bilerne igennem artiklen: Hvad er en teknobil værd. Du kan på selvsamme side bede ejeren give en vurdering eller spørge de andre brugere i forummet.

Men hvem siger teknobilerne skal sælges. Måske har de en betydning for dig og vækker minderne fra barndommen frem. Hvis modelbilerne trænger til at blive restaureret, så er det muligt at købe reservedele til næsten alle biler. Reservedelene kan enten findes som originale eller som uoriginale afstøbninger. Det koster ikke meget, men kræver lidt arbejde. 

Bemærk dog at selv biler i dårlig stand kan være lidt penge værd. Restaurerede biler er ofte ikke så mange penge værd, da de ikke længere er helt originale. Det kan dog være lige meget, hvis du bare ønsker en flot teknobil, der kan få minderne om barndommen tilbage.

Hvis denne artikel bringer minderne tilbage, så kan du læse mere om teknobilerne på hjemmesiden om teknobiler. Der kan du finde interviews med de gamle medarbejdere, som fortæller om teknobilerne og om overvejelserne, der ligger bag. Du kan være så heldig at finde information og billeder om lige netop de teknobiler, du havde, da du var barn.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |