Rygestop med hypnose

30. December 2015

Bliv røgfri

 

Cigaretter er den største grund til sygelighed og død, som det er muligt at gøre noget ved. Internationale forsøg peger på, at næsten hvert 5. dødsfald er direkte knyttet til cigaretter, og rygere dør 7-9 år tidligere end dem, som aldrig har røget cigaretter.

 

Rygestop metoder

 

Der eksisterer mange metoder til at stoppe rygning. Der kan bl.a. nævnes hypnose, coaching, zoneterapi, nikotinplastre og piller. Det er forskelligt fra person til person hvad der er optimalt, og det er derfor umuligt at rådgive om det.

 

Fordele ved at blive røgfri - hvorfor stoppe?



    • Nedsat risiko for hjertesygdom

 

    • Nedsat risiko for cancer i spiserøret, mund, hals, bugspytkirtel, lungerne, nyrer, blære, og livmoderhalsen

 

    • Lavere puls og blodtryk

 

    • Nedsat risiko for lungesygdom

 

    • Forbedret lugte- og smagssans

 

    • Flottere tænder

 

    • Færre rynker



5 tips før du starter



    • Beslut dig for en fast STOP-dato 2-3 uger frem og gør dit rygestop til det vigtigste projekt i nogle uger. STOP-dagen må gerne være i en evt. ferie.

 

    • Nedskriv dine vigtigste grunde til at stoppe. Du kan evt. tilføje de største udfordringer, som du forventer.

 

    • Forbered dig omhyggeligt. at blive røgfri er en stor opgave.

 

    • Lav en dagbog og noter hvor og hvornår du ryger. Forbered dig på steder og tidspunkter med stor risiko for at falde i. Afled din fokuspunkt eller find noget andet at tage dig til.

 

    • Du har større chancer for at komme i mål med et rygestopkursus eller ved individuel coaching af en rygestopcoach.



Gode råd i tilfælde af abstinenser under rygestoppet

 

kraftig rygetrang
Gå en lang tur, børst tænder, spis en pastil, lav en afspændingsøvelse, sms til en ven, drik to glas væske og tæl til 40.

 

Utilpashed med influenzalignende symptomer
Vær ekstra god ved dig selv, gear ned, drik en kop te, lav en åndedrætsøvelse, tag en stor bluse på, tag et fodbad.

 

Nervøsitet, uro og rastløshed
Gå en tur, gør rent, meditér, lav håndarbejde, undgå koffein.

 

Koncentrationsbesvær
Bevæg dig, lav åndedræts- og afspændingsøvelser, hold en kaffepause.

 

Forøget appetit
Spis grønt, magert og groft, drik et glas vand, stimuler munden med at tygge tyggegummi eller brug tandstikkere.

 

Humørsvingninger
Rør dig, vær god ved dig selv og gør ting, der gør dig glad, snak med din partner eller en nær ven om, at du har det hårdt lige nu.

 

Øget hoste
Accepter, at du hoster. Tænk på hosten som en udrensningsproces – det varer lidt tid, før fimrehårene i luftvejene fungerer ordentligt igen. Lav åndedræts- og afspændingsøvelser, snak evt. med lægen om medicinsk lindring.

 

Ondt i hovedet
Drik et par glas vand, gå en tur, tag en hovedpinepille.

 

Fem tips til at holde rygestoppet



    • fasthold dine største grunde til at holde op. Du gør dig selv og dit helbred en stor tjeneste ved at holde fast.

 

    • Beløn dig selv. Hver dag. Dit rygestop er en præmie værd. Du har opgivet røgen, så det er okay at sætte noget i stedet.

 

    • Hvis du får lyst til at ryge, så prøv at tænke på noget andet. Trangen varer kun nogle minutter ad gangen.

 

    • Find støtte hos dine nærmeste.

 

    • Hvis du falder i en dag er kampen ikke tabt. Find ud af hvorfor og hvordan det gik galt, så du undgår at ryge igen.

 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |