Hirtshals – En overset turist attraktion.

30. December 2015

Med sine kun ca. 6.000 indbyggere, er Hirtshals på ingen måde nogen storby. Placeret i det nordlige Jylland, og tæt på havet findes den hyggelige by.

Når man tænker Hirtshals, så tænker man primært på fiskeri. Byen er blevet kendt for sine 2 store havne, fiskerihavnen og færgehavnen. Ved fiskerihavnen strømmer de små fiskebåde ind og ud, og ved færgehavnen sejler de store færger til Larvik og Kristiansand i Norge. Desuden sejles der til Færøerne.

Vild med at fiske?

Hvis du selv er interesseret i at fiske, så kan du prøve at fiske direkte fra molen. Eller du kan tage på en af de arrangerede fisketure ud i farvandet tæt på Hirtshals. Der er noget for både den erfarende og nybegynderen.

Nordsøen Oceanium

Er du interesseret i hvordan det danske farvand egenligt ser ud, så kan du få et indblik i Nordsøen hos Nordsøen Oceanium – Det er den største af sin slags i Skandinavien, og her kan du få et spændende blik i hvordan dyrelivet ser ud i Nordsøen.

Museer i Hirtshals

Som turist, så tager man typisk på en masse museer. Og det kan du bestemt også gøre i Hirtshals. Her findes f.eks. Hirtshals Museum, som er beliggende i et 130 år gammelt fiskerhjem. Her kan du få et indblik i hvordan en almindelig danske fiskerfamilie levede.

10ende Batteri Hirtshals

Da 2. verdenskrig rasede, byggede tyskerne et stort batteri i Hirtshals. Her kan du i dag opleve det som er tilbage af batteriet. Det er et komplet anlæg, hvor du har mulighed for at få et indblik i 2. verdenskrig. Du kan se mandskabsbunkere og mange andre spændende ting.

Hirtshals fyr

Lider du af højdeskræk, så skal du ikke besøge Hirtshals fyr – Her kan du opleve Nordjylland fra oven, da fyret er 57 meter højt. Nyd den fantastiske udsigt, og mist pusten af de 144 trin som der er op af trappen.

Det var bare et kort indblik i hvad Hirtshals tilbyder dig – Mulighederne er mange, og ofte er de største oplevelser dem man får når man støder på noget som slet ikke havde planlagt. God tur til Hirtshals. Skal du på ferie på Djursland, så anbefaler vi dig at tage et smut til Ebeltoft.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |