Værktøjer til smykkefremstilling

30. December 2015

Du kan nemt lære, hvordan du selv kan lave smykker billigt og endda hjemme fra dit eget hjem. At designe og lave sine egne smykker er en hobby, som kan give mange timers underholding. Du behøver sådan set ingen erfaring eller særlige værktøjer for at komme igang. Her får du nogle tips og ideer til at komme igang, og ellers kan du finde uendeligt materiale rundt omkring på internettet om at lave smykker. Når du har lavet dine første smykker, bliver du hurtigt bidt af det. Det er heldigvis en sund hobby, og så kan du jo tjene penge hjemmefra ved at lave smykker, som du kan sælge på nettet.

Værktøjer du skal bruge

Der er forskellige værktøjer som kan være nyttige at have. De fleste er ganske almindelige ting, som de fleste hjem allerede har. Ellers kan du nemt og billigt købe det i det nærmeste supermarked. Herunder tager vi et kig på de vigtigste værktøjer.

  • En saks: små sakse kan være utrolig nyttige for stort set alle projekter med hjemmelavede smykker.
  • En syl: en syl kan bruges til at lave knuder, som er ens og holder godt.
  • Lim: lim kan bruges til mange forskellige ting. Det er godt med noget forskelligt lim, så du kan lime på stort set alle overflader. Du får sikker brug for lim, som dur på både træ, plastik og metal.
  • Pincetter: der skal ofte bruges meget små genstande når man arbejder med smykker og her kan det være handy at have en pincet, som nemt kan bruges til at styre de små ting.
  • Målebånd: En eller anden form for målebånd kan altid bruges. Jeg bruger selv en metal lineal med cm og mm på den ene side, og de amerikanske mål (tommer / inches) på den anden side.
  • Tang: Når det gælder "lav selv smykker" så er der ét værktøj som du før eller siden må anskaffe dig. Det er en eller flere forskellige typer tange. De kan simpelthen bruges til så meget, og vil gøre arbejdet meget nemmere.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |