Serengeti - enestående solbriller

30. December 2015

Serengeti er nok et af de mest oversete mærker i forhold til dets kvalitet. Selvom Serengeti er en af de mest avancerede solbrilleproducenter på markedet, er det ikke et mærke, som man kender så meget til i Danmark. Men det er en skam, for kvaliteten og de fordele, som serengeti tilbyder er helt enestående.

Den mest åbenlyse egenskab, som gør, at Serengeti skiller sig ud fra alle andre solbrillemærker, er at alle deres linser er fotokromiske, eller med farveskift, som det ofte kaldes. Det betyder, at linsens farvetone automatisk justerer sig efter lysforholdene. Jo mere sollys der er til stede, desto mørkere bliver linsen. Men ikke nok med det, Serengetis linser er de eneste fotokromiske linser, som også fungerer bag ved bilruden, da de reagerer på lys, og ikke bare på UV-stråling. Det er en af grundende til at Serengeti regnes for at være verdens bedste køresolbrille.

Deres specialudviklede linse kaldet Drivers har en farve, som er skræddersyet til bilkørsel. Linsens brune/ravfarvede tone skaber optimal kontrast og forbedrer farveoplevelsen, så du bedre kan se hvad der foregår når du kører bil. Desuden bliver dine øjne ikke anstrengte, hvis du for eksempel skal køre i mange timer. Linserne har også spektralkontrol, som filtrerer lyset på en måde, der reducerer anspændthed ved for eksempel at filtrere det blå lys, som kan være skadeligt for øjnene.

Men det er ikke kun linserne, som er af overlegen kvalitet hos Serengeti. Der er lagt masser af arbejde i at udvikle stel, som er både ekstremt holdbare og fantastisk behagelige at have på. Serengeti har flere forskellige typer fleksible hængsler, som er specielt designet til at reducere ubehag og hovedpine, som man ellers godt kan få, hvis man går rundt med solbriller, der strammer om hovedet eller skærer sig ind i huden. Deres S-Flex hængsel, som er konstrueret i titanium og har et s-formet design, der sikrer at stængerne fjedrer af og former sig efter dit hoved, ikke bare forlænger solbrillens levetid, men gør at du kan holde ud at have dem på i mange timer ad gangen uden at føle ubehag.

Serengeti har måske nok ry for at være et udpræget maskulint mærke, og deres designs henvender sig da også fortrinsvis til mænd. Det hænger måske nok sammen med at Serengetis solbriller ikke er designet til mode, men først og fremmest som et funktionelt accessory. Men de har dog efterhånden en ganske pæn kollektion af solbriller til kvinder, som har nogle rigtig fine modeller. Og selvfølgelig har de da også den klassiske aviator, som er unisex og evigt populær.

Hovedsagen er, at med Serengeti betaler du for kvalitet i stedet for et varemærke, og kvalitet er trods alt det vigtigste for de fleste.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |