Om byen Kværs

30. December 2015

Kværs er en lille landsby beliggende i Kværs Sogn ved Gråsten i Sønderjylland. Kværs Sogn består af de tre landsbyer Kværs, Tørsbøl og Snurom og består af cirka 1000 indbyggere. Indbyggertallet lyder umiddelbart ikke af meget, men på trods af det, har Kværs Sogn alligevel et fornuftigt erhvervsliv med flere autoværksteder, kyllingeslagteri, grafikervirksomhed og flere håndværkervirksomheder.

Hovedstaden i Kværs Sogn er, hvis man kan sige det sådan, byen Kværs som er placeret imellem Tørsbøl og Snurom. Det er i Kværs at børnene går i skole, det er i Kværs at det lokale idrætsanlæg er placeret og det er i Kværs at langt det meste af det lokale erhvervsliv befinder sig. Der er dog ingen snobberi i mellem de tre landsbyer i sognet, hvilket viser sig klart og tydeligt i det store sammenhold og fællesskab som Kværs Sogn har.

Sammenholdet i mellem de tre byer, har for nyligt resulteret i opbygningen af et kæmpestort idrætsanlæg med to indendørs haller med tilhørende fitnesscenter og cafeteria og flere udendørs fodboldbaner og tennisbaner. Opbygningen af Kværs' stor idrætsanlæg var aldrig belevet til noget uden den enorme frivillige indsats for lokalbefolkningen. Byggeriet har kostet cirka 35 millioner kroner, hvoraf de 30 millioner er indsamlet af lokalbefolkningen via fonde, frivillige donationer, størrearrangementer og lignende. Arbejdet med at få opbygget idrætsanlægget har da også vist sin gavn da børn og unge nu har et samlingssted udenfor skoletiden.

Idrætsanlægget er placeret samme sted som både Kværs Skole og Kværs Børne Univers, og det har givet Kværs et helt unikt område for børn, unge og forældre. Kværshallen, Kværs Skole og Kværs Børne Univers bliver til sammen kaldt for Kværs Multi Univers, og det er simpelthen fordi at alle tilbud til børn, unge og voksne er samlet det ene sted. Børneuniverset har i øvrigt fået sit navn på grund af mangfoldigheden på institutionsdelen; Kværs Børne Univers består nemlig af børnehave med tilhørende småbørnsgruppe, SFO og legestue for de lokale dagplejere, og i fremtiden er der tale om også at få etableret en vuggestue i selve institutionsdelen.

Sønderborg Kommune har desværre valgt at nedlægge Kværs Skole fra august 2013, men da dette blev offentligt kendt, gik en arbejdsgruppe straks i gang med at lave de indledende øvelser til at få etableret en ny friskole i Kværs Skoles bygninger. Det store arbejde med at få etableret Kværs Friskole, har på få måneder resulteret i at friskolen er så godt som en realitet fra august 2013 når Kværs Skole lukker. Indbyggerne i Kværs, Tørsbøl og Snurom har været meget kede af Sønderborg Kommunes nedlæggelse af Kværs Skole og dermed også tanken om Kværs Multi Univers med skole, institution og idrætsanlæg, men når Kværs Friskole åbner fra august 2013, vil univers-tanken fortsat bestå.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |