Hvordan laver man cykelslange armbånd

30. December 2015

Vidste du godt at man kan lave armbånd ud af cykelslanger? Nå ikke? Men det kan du rent faktisk, og man kan rent faktisk lave nogle rigtig, rigtig fede, flotte og pæne armbånd - både til  drenge og piger, eller mænd og kvinder.

Det kan være lidt tricky at komme igang med, men første skridt må dog være at skaffe nogle cykelslanger.

Hvordan skaffer jeg cykelslangerne?

Det er i virkeligheden ikke så svært, for i de fleste byer ligger der naturligvis en cykelforhandler, og hvis man tager ned i den lokale cykelforhandler-butik, og spørger om de har nogle gamle cykelslanger med hul i, eller eventuelt, bare godt slidte cykelslanger, så er chancen for at de siger ja - ret stor.

Selv hvis du så lige skal give en flad femmer eller en tier for den cykelslange, så er det da bestemt værd at tage med når man tænker på at du derefter vil få et rigtig flot armbånd.

Der findes naturligvis tykke, såvel som tynde cykelslanger - dette kommer an på kvaliteten, og derfor skal du også gøre op med dig selv om du vil have et tykt, flot og kraftigt cykelslange armbånd, eller om du vil have et tyndt, og ikke nær så kraftigt cykelslange armbånd.

Når du har cykelslangen ved hånden - uanset kvalitet, så kan du klippe slangen i skiver, og smide ventilen væk, da det nok ikke vil være nær så fedt som ellers, hvis du rendte rundt med en ventil om håndledet.

Hvad du derefter gør, er naturligvis at finde et mønster for dit armbånd. Når du har fundet et mønster, eller selv designet et, så kan du begynde at forme disse skiver du har klippet ud.

Nu er det tid til at bruge nål og elastiksnor! Med elastiksnor kan armbåndet nemlig udvide sig (hvis ikke du allerede havde regnet den ud) ;-)

En god idé er naturligvis at bruge en fingerbøl, da det kan gøre pænt nas ellers, når du sætter skiverne, eller hvad du ellers har formet, på snoren, og eftersom nålen skal igennem slangen, så kan det være hårdt arbejde uden fingerbøl.

For de lidt mere kreative mennesker, kan cykelslange armbånd, naturligvis kombineres med perler og andre dippedutter.

Jeg håber du kunne bruge denne artikel til noget.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |