Tjen penge hjemmefra hurtigt - måske er affiliate noget for dig?

30. December 2015

De fleste danskere drømmer om at kunne sidde derhjemme og arbejde. Der er dog både fordele og ulemper ved at arbejde derhjemme, fremfor at sidde på et kontor, eller fysisk gå på arbejde. I denne artikel, vil jeg skrive lidt om hvad affiliate er, hvordan man gør, og hvordan du kan starte. Endvidere vil jeg skrive om fordele og ulemper, da der altid er en bagside af medaljen.

Hvad er affiliate

En affiliate, er en person der gerne vil tjene penge på at sende besøgende til en hjemmeside, med henblik på at tjene penge. Der er 4 spillere, der er med når man er affiliate.

  1. Brandet/virksomheden der ønsker et salg, en besøgende eller et lead.
  2. Netværket der skal administrere indtjening osv.
  3. Personen der skal være affiliate, og skaffe besøgende til brandet/virksomheden
  4. Den besøgende som skal gøre noget for at pengene tjenes.

Der er primært 4 måder man kan tjene penge på som affiliate.

  1. Tjen penge per klik
  2. Tjen penge på antal visninger
  3. Tjen penge på leads
  4. Tjen penge i form af en procentdel af et salg

Kliks: Når den besøgende klikker på det link du placere på din hjemmeside, eller din blog, så får du nogle penge. Eksempelvis 15 øre per klik.

Antal visninger: Her tjener du penge på at vise banners. Du får ikke penge når der bliver klikket. Det fungere oftest på den måde at man eksempelvis får 50 kroner for 1.000 bannervisninger. Prisen per 1.000 visning variere alt efter hvilken branche, og hjemmeside der er tale om.

Leads: Her tjenes der penge når den besøgende udfører en handling. Det kan eksempelvis være at målet er at de skal tilmelde sig nyhedsbrevet på en side. Du får så 2 kroner hver gang nogen tilmelder sig nyhedsbrevet, gennem dig link. Leads bliver også brugt til salg, og konkurrencer. Eksempelvis kan du få 80 kroner per salg du laver for en hjemmeside - uanset salgets størrelse.

Procentdel af salg: Denne er nok den mest brugte i affiliatebranchen, da det er mulighed for at tjene rigtig mange penge, med denne ordning. Nogle virksomheder betaler op mod 30% per salg til deres affiliates, hvilket altså vil sige at hvis en person der klikker på dit link, køber for 1.000 kroner, så vil du tjene 300 kroner.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det er faktisk let nok at komme i gang. Først skal du dog finde ud af hvordan du vil gøre det. Vil du tjene penge på en blog, en hjemmeside, eller vil du skrive artikler og tjene penge sådan?

For at komme i gang skal du bruge en startkapital på 0 kroner - det eneste du skal bruge er reelt set en blog, eller en hjemmeside hvor du kan komme i gang med at tilføje nogle indlæg.

Sider hvor du kan oprette en blog

  • Blogger.com
  • Blog.com
  • Wordpress.com
  • Tumblr.com

På disse sider kan du gratis oprette en blog. Det er dog en god idé at finde ud af hvilken branche du gerne vil ind i, før du finder på et fancy navn. Hvis du vil tjene penge på tøj, så nytter det ikke noget at du kaller bloggen "Niels Hjemmeside". Her ville et navn som "Tøjbloggen" være et godt navn.

Næste skridt er at tilmelde dig nogle netværk

  • Partner-ads.dk
  • Tradedoubler.com
  • Adsense.com

Overstående sider er gode sider, når du vil starte med at tjene penge. Partner-ads, er en side hvor du kan tjene penge på klik, leads og salg. På Tradedoubler.com kan du tjene penge på klik, visninger, leads og salg. Med Google Adsense kan du tjene penge på kliks - dog er klikprisen særdeles høj her i forhold til andre netværk, så hvis du vil tjene penge på kliks, så er det helt sikkert Adsense du skal gå efter.

Hvordan gør jeg så?

Du begynder simpelthen at skrive om forskellige ting. Lad os igen antage at du har lavet en blog der omhandler tøj og mode - så skal du helst gerne have besøgende til din blog - hvordan får du det? Jo der er flere muligheder.

  1. Gennem søgemaskinerne som Google, Bing, Yahoo eller Ask.
  2. Gennem eksterne henvisninger som forums, blogs, linkbytte, artikler eller andet i den dur.
  3. Mund-til-mund, altså anbefalinger gennem mund.
  4. Betalt trafik, eksempelvis Google Adwords, eller købt trafik på anden vis.
  5. Offline reklamering i aviser eksempelvis

Hvilken skal jeg gå efter?

Du er affiliate. Den bedste måde at starte på, må være via søgemaskinerne. Det gælder her om at ligge højt i søgemaskinerne, for at modtage flest klik. Du kender det sikkert godt - hvis du søger på "fedt modetøj" på Google, så klikker du gerne på de første links først - derfor vil en 1. plads altid være bedst.

Okay, men hvordan kommer jeg højt i søgemaskinerne?

Her skal du lære noget der hedder SEO, som står Search Engine Optimization, der på dansk betyder Søgemaskineoptimering. Søgemaskineoptimering gælder om at optimere sin side, og sine muligheder for at komme højt op i søgemaskinen, ved at bruge forskellige metoder. SEO er et meget stort emne, og derfor kan jeg ikke skrive ret meget om det her, men jeg kan ridse det groft op.

Det gælder om at gøre sin side mere værd. Faktorer som tæller, når man skal rangere på Google kan være nogle af følgende:

  • Linkbuilding. Linkbuilding er engelsk, og betyder at man skal bygge links til sin side. Du skal simpelthen skaffe links fra andre sider til din side, for egen vindings skyld.
  • On-site SEO. Her er der også en del muligheder.
    • Intern linkbuilding, hvilket vil sige at du i dine artikler/indlæg linker til dine andre relaterede indlæg.
    • Keyword-density, hvilket betyder at det ord du gerne vil rangere højt på skal nævnes flere gange i indlægget. 2-5% af ord i en artikel skal gerne bestå af det du gerne vil rangere for.
    • Kodemæssige ændringer, som eksempelvis din titel på din side, eller din header.
  • Hastighed. Sidens hastighed, loadingstid spiller nu også ind i rangering af hjemmesider. Hvis du har en langsom side, som tager 12 sekunder om at indlæse, så kan Google de-rangere denne en smule.
  • Social aktivitet. Google følger med i den sociale aktivitet, hvilket vil sige at de eksempelvis på deres eget netværk Google+, i fremtiden nok vil holde øje med hvor populær en side er, og hvor ofte den bliver nævnt, og dermed tage den med i søgeresultaternerne.

Det var eksempler på rangeringsfaktorer. Google har selv sagt at der er over 200 små ting, der tæller ind når de skal rangere en side i deres søgeindeks. Ingen udover Google kender alle faktorene, da det ville blive udnyttet til det dårligere, hvis de informationer var frit tilgængelig.

Så er det bare at komme i gang

Der er mange penge at tjene, og der findes mange som udelukkende lever af at være affiliate! Hvis du læser en del om SEO, og bruger de råd jeg har givet dig, så vil du om 1-2 måneder se fantastiske resultater. En bonus er at det er noget der vare ved, og ikke behøver meget vedligeholdelse når først man er kommet ordentlig i gang.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |