Harer - Haren, harens liv - fakta om hare og harekillinger

30. December 2015

Et af de mest almindelige pattedyr i Danmark, er haren. Haren kan findes overalt i Danmark. Man kan faktisk finde haren i langt de fleste naturområder i Danmark, men det er ikke ofte vi ser den. Grunden til at vi ikke ret ofte ser haren, er fordi haren rent faktisk er et natdyr, hvilket vil sige at haren om dagen gemmer sig, og slapper af, men om aftenen kommer frem og spiser.

Udseende

Haren kan blive forholdsvis stor, da den kan måle op mod 70 centimeter (mellem 60-70 centimeter, anses som værende normal for en hare). Der måles fra snuden til halen. En gennemsnitlig hare vejer 4 kilo.

Haren er grå og brun på ryggen, og på siderne. Maven er hvid. Haren er rigtig god til at kamuflere sig, da dens farve, kombineret med den snarådighed, hvor den presser sig selv mod jorden, gør at den næsten ikke er til at se.

Arter og udbredelse

I Danmark er der kun én udbredt art - den europæiske hare. Denne hare findes i stort set hele Europa, men også langt ind i centralasien. På verdensplan findes der 20 harearter, hvilket må siges at være en kompakt, men stabil art. Haren kan findes i hele Danmark, men pga. jagt, bliver der hele tiden færre, og færre af dem.

Harens liv

Haren elsker det åbne land, og lever derfor oftest i åbent landskab. Haren elsker, som alle andre dyr der har fjender, at kunne se sine fjener på lang afstand, således den kan være "parat" - hvis der skulle ske noget. Om natten er haren lysvågen, og finder her mad - helst på marker og områder som er udyrkede.

Haren kan ikke lide træk, så hvis vejret er dårligt, og det blæser meget, så flygter haren ofte gerne ind i skoven, hvor der er læ, og vinden ikke griber fat i den. Om vinteren, finder haren også gerne ind i skoven, da det er lettere at finde mad her. Det skyldes at marker, og det åbne landskab, for det meste er dækket af sne, således der ikke er meget føde at finde her.

Fjender

Haren har som mange andre dyr fjender. Af harens fjender kan blandt andet nævnes musvågen, kragen, ræven, husmåren, skovmåren og ilderen. Harens sanser, er derfor særdeles veludviklede, skarpe og hurtige.

Haren ser ikke ret godt, men den kan se bevægelser i synsfeltet. Her er det blandt andet nævneværdig, at harens øjne er store, og faktisk med et lille drej på hovedet, kan se hele vejen rundt om sig selv, da hvert øje næsten kan se 180 grader rundt.

Haren høre rigtig godt, og ørene er konstant aktive, og leder efter lyde som kan advarer om eventuelle farer. Haren kan lynhurtigt, vurdere og finde ud af hvor en eventuel lyd kommer fra, og sprinte den modsatte vej.

Hastighed - Haren kan løbe op til 80 km/t

Hvor hurtigt kan en hare løbe? Hurtigt! En hare kan løbe op til 80 km/t, på korte afstande, hvor den skal hurtig væk. Skal haren løbe lidt længere, vil gennemsnitsfarten være 50 km/t, hvilket må siges at være rigtig hurtig. Til sammenligning må og kan en lovlig scooter køre 50 km/t, og et menneske kan løbe 36 km/t.

Haren er genial, når den skal flygte, idet den har særdeles gode egenskaber når det kommer til løb. Haren kan skifte vinkel/løberetning i ét spring. Det vil sige at haren faktisk kan løbe i en lige linje, men på ét spring løbe direkt til siden (90 graders ændring).

Haren bevæger sig altid i galop.

Harens føde - hvad spiser haren?

Haren spiser kun planter. Haren kan bedst lide grønne, men friske plantedele og blomster. Skulle noget være mørkt, eller forrådnet, så undgår haren at spise denne del. Haren kan godt lide at spise græs, urter som mælkebøtter, kløver, røllike, vilde gulerødder, vejdreb, tusindfryd, ranunkel og mange flere. Når sommeren er ved at være ovre, tyer den til korn og græsfrø.

Om vinteren spiser haren gerne nogle frugter, som hyben og tjørnebær.

Haren æder sin egen afføring for ikke at dø

Det lyder underligt, men det er sandt! Det er sådan at de fleste dyr ikke kan leve af planter, og grønt alene. Der skal nemlig bruges nogle specielle vitaminer, mineraler og proteiner, der gør at dyret overlever. Haren spiser derfor maden 2 gange. Det er sådan at første gang haren spiser maden, så optager harens krop, noget af føden, og udskiller noget andet. Det den udskiller i tarmen/maven er blandt andet nogle vigtige vitaminer og proteiner, som haren altså skal bruge for at overleve.

Haren spiser derfor sin afføring kort tid efter denne er lagt. På den måde skal afføringen gå igennem hele processen én gang til, men denne gang udskilles de vigtige vitaminer og proteiner ikke, men optages i kroppen.

Der er blevet lavet undersøgelser af dette, hvor man fjernede alt afføring fra et antal harer, efter denne var lagt. Det resulterede ganske enkelt i at harene døde. Det kan derfor være direkte fatalt for haren ikke at spise sin egen afføring.

Parring og yngel

Når det bliver forår, så begynder parringsæsonen. Man kan hvis man har et skarpt øje, se harene løbe rundt på markerne, og de åbne landskaber, i en række. Af og til løber 2 harer ud af denne række, og giver sig til at slås. Slåskampen, bliver startet da 2 hanner kæmper om en hun. Kampen går ikke stille for sig - Hannerne bokser hinanden med forpoterne, og sparker hinanden med bagbenene. Det kan også finde på at rive i hinanden, med deres skarpe kløer.

Den stærkeste han, den der vinder kampen for hunnen de sloges om. Oftest, ender det med at hannen, og hunnen parrer sig om natten. Hannen kan sagtens have "flere koner" - noget der hedder polygami, hvor han har flere koner - hannen kan parrer sig med dem alle.

Hunnen kan være gravid 2 gange på samme tid!

Hunnen er nu blevet gravid, og der går nu omkring 41 dage, før hun føder ungerne. En spændende ting er at hunnen kan være gravid 2 gange på samme tid, hvilket vil sige at mens hun har harekillingerne i maven, kan hun blive gravid med et nyt kuld unger! Hun er ny gravid med 2 kuld unger på én gang.

Skulle det ske at hunnen bliver gravid med 2 kuld på én gang, bliver faderen til kuld nummer 2, altså den første han som hunnen parrede sig med. Det er fordi at hunnen kan gemme sæden fra en parring i 60 dage. Det vil altså sige, at når hunnen parrer med en anden han, eller den samme han, så vil sæden fra første gang altså blive brugt igen.

Om harekillingerne

Når harekillingerne fødes, kan de efter 2-3 timer løbe! Når harekillingerne er født, forlader moderen dem - hun forbliver dog i nærheden, hvis der skulle komme rovdyr til dem. Hun kommer tilbage én gang i døgnet, for at give harekillingerne føde, i form af mælk. Harekillingerne sidder hele dagen stille, da de ikke kan finde ud af at jage, og ikke har nogen lugtesans. I starten ligger harekillingerne tæt sammen, og falder i med marken/området omkring sig. Senere spreder de sig hver for sig.

  • 130 gram vejer en harekilling efter fødslen
  • 260 gram vejer en harekilling efter 1 uge
  • 1 kilo (1.000 gram) vejer en harekilling efter 1 måned
  • 4 kilo (4.000 gram) vejer en harekilling efter 7 måneder

Harekillingerne spiser efter 14-16 dages tid græs, og enkelte planter. Moderen skal ikke føde harekillingerne mere efter 3-4 uger, da de nu kan føde dem selv, og ikke har behov for mælk.

80% af harekillingerne dør inden de bliver voksne

Der skal fødes mange harekillinger, da de fleste af dem dør, inden de bliver voksne. En hunhare kan føde 3-4 kuld om året, hvori der er mellem 1 og 5 harekillinger. Der er dog set at en hunhare kan føde op til 12 harekillinger!

  • De fleste harekillinger dør af sygdom
  • 25% bliver spist af rovdyr, herunder røven speciel
  • 1/3 bliver dræbt af landmanden som arbejder på marken, da diverse landbrugsmaskiner.

Når harene at blive voksne, så er det "kun" omkring 30% der lader livet det første år.

Andre fakta omkring haren

  • Der bliver årligt skudt 100.000 harer i Danmark.
  • De sidste 40-50 år er antallet af harer i Danmark blevet halveret.
  • 10-15% af harerne bliver dræbt i trafikken.
  • Vil du se en hare, vil du have størst chance for at se en, ved at lede om natten.
  • Haren bliver blandt andet også kaldt, haremis, gråpus, morten hare, gråben, pjalt og skrædder.
  • Jagerne kalder en fed hare for en "frokosthare", og en tynd hare for en "præstehare".
  • Man kan spise haren
  • Man brugte harens skind til plse og for, i gamle dage
  • Haren er ikke en gnaver, fordi de har et par ekstra fortænder lige bag de store fortænder i overkæben.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |