Hotel ferie i Istrien

30. December 2015

En ferie i Istrien kan nydes på mange måder, en af de nye og mere populære måder er, at hotel ferie i Istrien på et hotel. I Istrien er udbuddet på hoteller ved at være ret stort, da der bliver bygget en hel del nye Hoteller og gamle hoteller er blevet renoveret. Man kan vælge mellem alt fra et lille 2 stjernet hotel til store 4-5 stjernet luksus hoteller med alt tænkelig luksus, det seneste skud på stamme er ”all inklusives” Hoteller som nyder stigende popularitet.

Mange af hotellerne tilbyder omfattende sports programmer, så som vand aerobic, tennis, dykning, surfing, vandring, vandski, udlejning af cykler osv. Men er man til det mere afslappede, tilbyder næsten alle hotellerne også et omfattende massage program og skønheds behandlinger.

Maden i Istrien

Også maden på hotellerne er ofte fantastisk, hvor flotte buffer tilbyder alle regionens lokal retter men naturligvis også internationale retter. Fisk og skaldyr er en meget populær spise i Istrien og tilberedes ofte på grill. Men Istrien er også berømt for dens lufttørrede skinke, ”Pršut”, som ofte serveres som forret, med ost evt. fra øen Pag og lokale oliven fra omegnen. Til maden drikkes også de lokale vine. Traditionerne for vinproduktion i Istrien er lange og byder på et stort udvalg af både rød og hvidvine. 

Kulturen i Istrien

Når man synes at man trænger til lidt kultur efter alt den afslapning på et af de dejlige hoteller, byder en ferie i Istrien også på en masse seværdigheder. I Porec kan man feks. opleve Skt. Euphrasius basilikaen fra 500-tallet, som er udsmykket med Mosaikker og inskriptioner i murerne og som er et af de bedst bevarede byzantinske bygningsværker i Europa. Eller Rovinj som siges at skulle være den mest romantiske by i hele Kroatien med sine hyggelige smalle stengader. Her kan man besøge kirken St. Euphemia der blev bygget i begyndelsen af det 10. århundrede. Rovinj siges også at være et ”mini-Montmartre”, da byen er kendt for at være et samlingssted for kunstnere fra hele Kroatien.

Klimaet i Istrien

Klimaet i Istrien ligner andre middelhavslandes med varme, tørre somre og milde vintre. Sommerdagene er som regel 10 timers solskin og badevandet kommer op på dette tidspunkt af året på omkring 23-24 grader.  Landskabet er udsmykket med smukke grønne pinjeskove og små bjerglandsbyer. Hvis man ønsker at udforske landskabet, vil man opdage de smukkeste uberørte bugter, hvor du kan nyde stilheden og bare være sig selv. Mange badestrande i Istrien har fået tildelt det blå flag. De fleste strande er sten og klippe strande som er typisk for Kroatien, men man kan også finde et par sandstrande.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |