Vil du være politikvinde?

30. December 2015

I 2010 dumpede 34 % af de kvindelige ansøgere den fysiske test, og begyndte således ikke på politiuddannelsen. Læs denne artikel godt igennem hvis du ikke vil blive en del af statistikken. Her finder du tips og tricks til kvindelige ansøgere, samt en liste over ting du kan lave før politiet - specielt for kvinder. Har du aldrig trænet målrettet før? Så viser vi dig her hvordan du laver et træningsprogram for kvinder.

Liste over ting som du kan lave før politiet

Dette afsnit henvender sig til dig der ikke har sendt din ansøgning til politiet, og som måske ikke føler dig helt klar endnu. Der er ingen tvivl om, at modenhed spiller en stor rolle i politiets samlede vurdering af dig som kommende politibetjent.

På den front har mændene det lidt nemmere, da de som udgangspunkt alle har været igennem værnepligten. De er således ofte et skridt foran, men det skal du ikke bekymre dig om. Her får du nemlig en liste, som viser dig hvordan du kommer foran i køen – og ruster dig til dit kommende drømmejob.

1. Gør som drengene og bliv værnepligtig.

Det kan virke grænse overskridende for mange, at skulle skyde med maskinpistol og overnatte flere nætter i naturen. Men faktum er, at den nye basisuddannelse i forsvaret (HBU) kun varer 4 måneder.

I gamle dage var der en tæt sammenknytning mellem netop politiet og forsvaret. Det er der ikke i dag, men alligevel ligger uddannelserne tæt op af hinanden på flere områder. På politiets officielle tjekliste, så finder du spørgsmål: Erhvervserfaring, herunder evt. værnepligt eller ansættelse i Forsvaret.

For det første lærer du dig selv at kende. En ressource som er stærkt efterspurgt i politiet. For det andet lærer du at betjene et våben, hvilken du vil kunne drage nytte af under politiuddannelsen. Sidst men ikke mindst så få du opbygget en solid grundform, som nemt kan træde i stedet for en politiforberende højskole eller måneder med sur træning.

2. Tag på politiforberedende højskole

Da vi allerede ved, at mange kvinder falder fra ved den fysiske test, hvorfor så ikke tage et ophold på en politiforberedende højskole?

Hvis du følger undervisningen, så er dette ophold din garanti for, at du tilegner dig de fysiske (og skriftlige) kompetencer der skal til for at klare prøverne. Derudover viser du også politiet, da du virkelig vil politiuddannelsen og det tæller op.

Forstil dig at politiet skal vælge mellem to ansøgere. Begge har gennemført gymnasiet og arbejdet lidt efterfølgende. Ansøger nummer 2 har bare suppleret sit CV med et ophold på en politiforberedende højskole. Derved har ansøger nummer 2 vist politiet, at hun er villig til at investere mange penge og tid i sin drømmeuddannelse. Mon ikke politiets ansættelsesudvalg kommer frem til den konklusion, at hun også er parat til at kæmpe for at gennemføre selve politiuddannelsen?

Husk derudover på, at der findes et punkt i politiets officielle tjekliste, som hedder ”Politiforskole – ja eller nej?”.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |