PokerPlayerWorld - Danmarks pokerblad

30. December 2015

Danmark har i en længere årrække ikke haft et egentligt pokerblad. Det er slut nu. I februar kommer den første udgave af bladet PokerPlayerWorld, der trods det engelske navn er et dansk pokerblad. Det er imidlertid ikke et hvilken som helst blad, men er den danske version af det internationalt anerkendte CardPlayer.  Det er imidlertid ikke en oversættelse af det engelsk/amerikanske version, men et unikt dansk blad med undertegnede – Laust Kehlet - som pokerredaktør og Ivan Rood som ansvarshavende redaktør, der i fællesskab sætter linjen for den redaktionelle linje. Der vil både være fokus på danske og internationale pokerbegivenheder, og en af vores store kommende opgaver bliver at følge EPT på Casino Copenhagen, hvor det koster 35.000 kr. per pokerspiller for at deltage i hovedturneringen. Det bliver en forrygende oplevelse og turnering.

Indhold

Indholdsmæssigt kommer bladet til at indeholde alt fra pokerteori primært henvendt til ikke professionelle pokerspillere, profilhistorier og dækninger af de store begivenheder - særligt med fokus på danske bedrifter. Bladet udkommer hver anden måned, og man kan desværre ikke lave et abonnement på bladet. Til gengæld kan PokerPlayerWorld købes i alle 7-Eleven kiosker og hos enkelte andre centrale bladsælgere. Bladet kommer til at fylde 50-80 sider og kommer til at koste mellem 50 til 65 kr.

Indtil videre - et offline blad

PokerPlayerWorld er til at starte med udelukkende et offline blad – til gengæld er det det eneste af slagsen. Online er der et par andre nyhedsmedier med fokus på dansk poker som AceMag og PokerNyhederne, deres historier er imidlertid rettet og bygget op omkring at være internetnyheder, hvilket som oftest er relativt korte historier. I PokerPlayerWorld bliver papirmediet brugt til fulde med dybdegående analyser og historier. Vi føler faktisk ikke vi er direkte konkurrenter til de online pokermedier i og med at vores styrker ligger så forskellige steder,  men derimod ser vi PokerPlayerWorld og de online medier som indbyrdes supplerende, hvor vores vurdering er, at den typiske pokerspiller vil have god brug af at benytte begge slags nyhedsmedier.

 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |