Rejseguide: 3 ting du bør se i Hong Kong

30. December 2015

Hong Kong er nok en af de mest multikulturelle steder i verdenen, hvor næsten alle kan snakke engelsk, kantonesisk og mandarin. Der er folk i fra hele verdenen, og udlændinge præger gadebilledet helt enormt meget.

Her er en overordnet guide til 3 ting, du bør se i Hong Kong.

1. Området Mong Kok 

På halvøen Kowloon er området Mong Kok, som er det tættest beboede sted i verden, med et kæmpe kaos af mennesker på hvert gadehjørne. Det er netop derfor, det er en god ide, at lave en del research før du tager hjemmefra.

Mong Kok er et fantastisk kaotisk sted med gode steder at shoppe billigt i malls og på marked og at spise. Af restauranter er der Mr Wong's (som i virkeligheden hedder Le Kung (乐康) Cha Chan Tin) på adressen: 22 Kwong Wa Street og den michellin anbefalede dim sum restaurant Tim Ho Wan på adressen Shop 8, 2-20 Kwong Wa Street. Ja de ligger sjovt nok på samme gade, men de er stadig oplevelsen værd. Det er lettest at bestille take away på Tim Ho Wan, da der er sindssygt lang ventetid.

2. The Peak

Du kan se udsigten over hele Hong Kong oppe fra bjerget ved the Peak. Det er en fantastisk skyline, og det er derfor fedt at tage derop, når det er klart og godt vejr. En god ide er at planlægge det efter at se solnedgangen, så man både kan se byen i dagslys og om aftenen. Du kan tage en tram op af bjerget, og det er en virkelig sjov oplevelse at køre skråt op af et bjerg. Her kan du bruge dit transportkort (Octopus Card), til at springe billetkøen over.

3. Cable Car og Giant Buddha

På Lantau Island er der en kæmpe svævebane, der fører dig op til en kæmpe Buddhastatue. Det er en helt vild oplevelse at hænge og dingle over de smukke bjerge i en tur på 25 minutter, for derefter at gå op til at af de 5 største buddhaer i Kina. Der er et smukt landskab og mange andre små turistattraktioner i nærheden. Blandt andel en buddhistisk tempel og en buddhistisk træudstilling med kinesiske tegn ude i naturen kaldet Wisdom Path.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |