Nede med Philosophy blues Original

30. December 2015

Er vist ikke helt på toppen... Sidder og små snøfter med min skønne Philosophy blues Original kjole på. Helt upassende over-dressed. Men det var heller ikke meningen, at jeg skulle have siddet her. Slet ikke. Min Philosophy blues Original skulle have ligget i min kuffert i lastrummet på det fly der lige nu er på vej over Atlanten til New York. På samme fly, hvor alle mine kolleger garanteret lige nu sidder og skåler i boblende champagne. På samme fly, hvor jeg også skulle have siddet og skålet. For det var min skyld! Min skyld og fortjeneste at hele kontoret i dette øjeblik er på vej til New York. Uden mig!

Konkurrencen

For et år siden udskrev min chef en fantastisk konkurrence -for at motivere og undgå at firmaet skulle gå samme vej, som så mange andre firmaer er gået under den her fordømte finans krise. Havde regnet med at gevinsten ville være en middag eller måske ligefrem et weekend ophold på et eller andet spa hotel, det er jo så moderne, inden for landets grænser. Men nej, fanden havde taget ved ham, den gode gamle, og han annoncerede stolt, at den afdeling herinde, der formåede at hæve salgstallet -konstant med 20% igennem de næste 10 måneder, ville kunne se frem til en forlænget weekend i byen over alle byer; New York! Med alt betalt og ikke noget med et lille snusket hotel i Harlem eller Queens, nej, vi taler 5th Avenue på et af de helt store steder, hvor stjernerne før har sat deres fodspor.

Kampen

Og så tog samme fanden ved mig. For jeg har siden jeg var en lille pige, der med store øjne og endeløs fascination slugte min mors dameblade med hud og hår, drømt om at besøge byen og være en del af det liv, som helt sikkert bare er livs bredder mere spændende end noget sted herhjemme i lille Danmark. Som sagt, jeg ville vinde. Vinde og flyve af sted mod drømmen sammen med mine kolleger. Så jeg kæmpede på livet løs -god idé, chef, det må man gi´dig- og solgte alt hvad jeg havde lært -og var på nakken af mine kolleger, så de også ville sælge, som gjaldt det selve livet.

Sejeren

Og det gav pote! For en måned siden blev sløret løftet -vi havde vundet. Med mig i spidsen for hele min afdeling. Med stolthed modtog jeg ekstra gevinsten -et gavekort til Philosophy blues Original her i København, hvor jeg for 5000 danske kroner kunne forberede garderoben til turen til New York. Propperne røg på champagnen og min afdeling festede natten lang -vi skulle til New York!!! Ugerne efter blev brugt på læsning af diverse mode guides til paradiset New York, what to miss and what not to miss og indkøb af tøjet, der skulle ledsage mig på eventyret.

Nederlaget

Og så kom dagen endelig... Og jeg vågnede op med feber. Ikke mindre end 41 og måtte efter en kort samtale med vagtlægen erkende det. Fortryllelsen var brudt. Kareten var igen blevet til et græskar og den lykkelige slutning på mit eventyr udeblev. Jeg måtte ikke rejse.

Min eneste trøst; Philosophy blues Original

Så nu sidder jeg her med min fine kjole og snøfter. Lidt af influenza, men meget mere af ægte sorg. Jeg kommer ikke til at vågne op i morgen i JFK airport eller tage min første tur i en af de gule taxier og skimte Frihedsgudinden i det fjerne på vej over Brooklyn Bridge. Nope. Det var ikke min tur denne gang.

Min eneste trøst er, at der fortsat er penge tilbage på gavekortet. Og er der noget, der kan trøste bare en lille smule, så er det shopping. Feber, vig bort, jeg må have mere Philosophy blues Original.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |