Lee Jeans i medgang og modgang

30. December 2015

Sådan har det været igennem stort set hele mit liv, jeg har været igennem et utal af tendenser og størrelser, men Lee Jeans har været en konstant. 

Meget har man kunne kalde min bagdel igennem tiden. Stor, rund, uformelig, lille, fast og nærmest fraværende. På tidspunktet tror jeg den går under normal. Og måske en smule for nedadgående. Alderen sætter sine spor. Men den er da ikke længere til gene for mine nabo passagerer i tog og busser, som den har været tidligere, når der har været lidt mere fylde på den kant.

Yo yo´en

Hvis der er noget man kan kalde yo-yo mennesker, så er jeg sikker på at jeg har været et pragt eksempel herpå -og hvem ved, der er stadig rig mulighed for at lægge sig ud og ind. Et par års stabilitet er vel ingen garanti, er det? Jeg har i hvert fald lært at acceptere, at vægten og enden går sine egne vegne og ikke sådan er til at hundse rundt med. De har deres egen vilje og lytter ikke til gode råd om kost og livsstil. Så meget har jeg da forstået.

Mor ved bedst

Det begyndte ellers meget godt. Derhjemme i trygge rammer og moders helse madregime var der ingen udskejelser, hverken til den store eller lille side. Det var sund kost og masser af motion, ingen købekager eller chips poser, tilsætningsstoffer var farlige og i den stil... Alt var godt og stabilt, der blev passet godt på min søster og jeg. 

Store piger kan selv 

Lige til den dag vi var blevet store piger og fik vores egne baser langt væk fra mors kødgryder og gik amok i barndommens forbudte sager. Med andre ord kager. Alle de lækre plasticindpakkede kageimitationer fra Netto blev slæbt med hjem i massevis og fortæret med stor nydelse. Og resulterende i at de hjemmefra medbragte og godt slidte Lee Jeans sprækkede en dag i selvsamme Netto, hvor jeg måtte på hug for at nå lige den chokoladekage, som jeg ville have med hjem. Med bagen halvt blottet og skammen rødmende i ansigtet smøg jeg mig hjem i lejligheden og tømte skabene for søde sager og købe kage.

Det måtte have en ende, min SU rakte bestemt ikke til en anskaffelse af en hel ny garderobe.

Tilbage til salaten

Så jeg slog mig på salaten og fitness centret og så frydefuldt til, mens kiloene raslede af. Og jeg endte i en meget mindre størrelse bukser, end jeg nogensinde havde haft før. Det var en fryd at gå på shopping og kunne hoppe ned i de størrelser, der før havde været et absolut no go, følte mig helt med på den anorektiske trend, som jeg svælgede mig i i damebladene, der blev ivrigt læst mens jeg asede afsted på trappemaskinen. Men det kunne jo ikke vare evigt. Engang en sød tand -altid en sød tand.

Op og ned, men altid med Lee Jeans

Og så begyndte vi forfra. Kagerne lokkede og fitness blev kedeligt. Inden længe sprækkede også det nye par bukser. En cyklus var fuldført. Og lige siden den dag har det været sådan. Vægten går op og ned. Som en yderst aktiv yo yo! Og jeg må konstatere at det antal størrelser, jeg har været igennem nok ikke kan tælles på en hånd. Men hvad, forandring fryder, ikke sandt? Og heldigvis har jeg uanset min størrelse på enden altid kunnet finde et par jeans, der kunne rumme mig. Og når alting er i forandring, så er det rart at kunne finde trøst i det, der ikke gør. Og det er mærket. Det vil altid være Lee Jeans!

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |