Tigeren er løs - med Tiger of Sweden

30. December 2015

Jeg er gået amok, sådan rigtigt bragende vanvids amok -i Tiger of Sweden. Det tog vist overhånd, men hvad pokker, det er snart den første og så kommer der penge i kassen igen. Og den her tiger spiser gerne havregryn i et par uger. Så der var nok mening med galskaben, alligevel. Lidt mening, under alle omstændigheder og rent faktisk, har det vist sig, er det nok meget godt med de havregryn. Men tilbage til det senere. 

Som en løve i bur

Jeg gik rundt herhjemme, som en løve i et bur. En af de her dage, hvor man bare ikke kan finde ro og rastløsheden rider en som en mare. Helt forfærdeligt! Noget må ska, hvad som helst, elllers var jeg eksploderet og gået op i røg. Eller have genoptaget min gamle dårlige vaner med smøger og chokolade i sofaen foran en eller anden dårlig tøsefilm. Og det var ikke den vej, jeg ville gå. Igen. Så der måtte stærkere midler til, måtte jeg erkende. 

På med frakken

Og som sagt, så gjort. Jeg tog den varme vinterfrakke på, pelskraven og de lange skindhandsker. Og så var jeg klar til angreb. Jeg stred mig igennem vinterstormen fast besluttet på at nå mit mål; min yndlings forretning på strøget, hvor jeg dagen forinden havde set det lokkende skilt med UDSALG i vinduet. Det var garanteret derfor, at jeg havde vandret omkring i mit bur derhjemme uden at kunne finde ro. Der var noget, der trak. Eller rettere, der var Tiger of Sweden i luften -og min under bevisthed- og kun dette ville kunne stille min sult.

Kom ind i kampen

Jeg nåede mit mål og blev blændet af det lokkende skilt, der heldigvis stadig hang der. Tog en dyb indånding inden jeg kastede mig ind i kampen. Vi var mange og der blev kæmpet bravt om de resterende klude, der endnu ikke var langet over disken. Min indre tiger var helt oppe at ringe og jeg fik revet tøjet til mig og skubbet konkurrenterne af vejen. Og kunne stolt bugsere et utal af poser med mig hjem. Igennem stormen og knæhøje snedriver. Godt gået, hvis jeg selv skal sige det! Og sikke et udvalg jeg nu har! Man kan, hvad man vil. Og jeg ville!

Jeans og det løse

Ikke mindre end tre par slim fit jeans, to smukke toppe og en enkelt habitjakke blev det til og så det løse. Brandflot er det! Bare så utrolig ærgeligt, at det ikke kommer til sin ret endnu, for der er tomt i pengeskabet. Gabende tomt. Ikke nogen festlige farver til mig i resten af denne måned. Jeg må vente og det må mit tøj jo så desværre også. Hvilket bringer mig videre til næste emne...

Tiger of Sweden... Og havregryn.

Har måske været lige lovlig optimistisk med størrelsen, kan ikke helt få klemt rumpetten i de nye Jeans... Synes ellers at jeg har brugt den samme størrelse i mange år og jeg er sikker på, at det er den rigtige størrelse. Så det må jo være mig, der er problemet. Spiste jeg virkelig så meget i julen? Det må jeg jo have gjort, for der er ingen mulighed for at bukserne ville overleve et tvangs forsøg på  at få den vredet op over hofterne. De ville afgå ved sprække døden. Med det samme. Og sådan behandler man ikke tøj. Det ved enhver mode miss.

Men så kommer havregrynene og min kommende afholdenhed og deraf følgende hjemme aftener jo mig til gode. Det må da være en glimrende diæt for en lidt for buttet wanna be tigerkilling. To uger på smalkost. Den klarer jeg. Og så skal der holdes fest -med alt mit nye Tiger of Sweden!

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |