Få motivation til vægttab - sådan motivere du sig selv

30. December 2015

Det kan være rigtig, rigtig svært at motivere sig selv til at komme i gang med et vægttab, og der kan være mange grunde til at det er svært for netop dig. Det kan være du synes at der er lang vej endnu, der er lange udsigter til vægttabet, at det går for langsomt, at du ikke opnår det du vil, at du føler dig træt, at du ikke gider træne, eller at du simpelthen bare godt kan lide god og fed mad, og egentlig ikke har lyst til at lægge de dårlige vaner på hylden.

Find noget der motivere dig!

Der kan være rigtig mange grunde til at du gerne vil tabe dig, og lige så mange forskellige motivations-faktorer er der at tage af.

Min personlige motivation til at ville tabe mig, er simpelthen at jeg har en så dårlig kondi, at jeg sagtens kan sidde i et rum, og være den eneste der har svedperler på panden - uden at lave noget. Jeg finder det også direkte pinligt at kigge på ældre billeder af mig selv, hvor jeg rent faktisk gik på stranden, og havde en nogenlunde pæn figur - også selvom det måske er hele 7-8 år siden. Det irritere mig at jeg ikke kan passe noget af mit tøj, og jeg oftest render rundt i joggingbukser, fordi jeg ikke vil købe nye dyre jeans, og bukser, da jeg ved at jeg vil tabe mig igen, og så vil det nye tøj være for stort, og det er penge ud af vinduet!

Jeg kan godt lide nyt tøj, og der er ingen tvivl om at når jeg har tabt mig de 24 kilo jeg skal, så bruger jeg de første 3-4 tusinde kroner på nyt tøj! Jeg ser frem til den dag.

Hvad motivere dig? Hvorfor har du fået tanken "nu vil jeg tabe mig"? Det er vigtigt at man selv er klar over hvorfor man vil tabe sig, da man ellers når et punkt, hvor man spørger sig selv "hvad har jeg gang i? Hvorfor skal jeg smutte en tur ned i træningscenteret, når jeg kan ligge på sofaen og fede den?" - Når man bliver mødt med disse tanker, kan det altså være rart at have en liste af grunde til hvorfor du vil tabe dig.

Lav en liste, og hver gang du kommer i tvivl omkring din motivation, og din grund til at træne, eller spise sundere, eller lade det sidste stykke chokolade være - så læs listen igennem. Det ville være rigtig godt, hvis du kunne få dårlig samvittighed, over blot at have tænkt tanken.

Forbyd ikke dig selv alting - modererer din tilgang til vægttabet

En fejl som mange mennesker begår er: De går 100% ind i vægttabet fra start af, forbyder sig selv alt fra slik og chips, til brun sovs og kartofler, og lever af "kaninføde" et stykke tid - det er altså til de bliver så træt af det, at de bliver trætte af det, og falder stille og roligt tilbage til de gamle vaner.

Der sker altså ikke noget ved at du tager noget slik om lørdagen, spiser et stykke tyggegummi, eller får dig en leverpostejmad med mayonnaise en gang i ugen. Hvis du får dårlig samvittighed over det, så må du tælle kalorier, og finde ud af hvor mange kalorier det var i den leverpostejmad, og så forbrænde de kalorier ved at løbe en tur, eller cykle.

Varier eventuel dine kostvaner. Gør som mig - jeg spiser normalt de første 4 uger at mit vægttab, dog selvfølgelig med tanken om at jeg skal spise lidt mindre, og erstatte hver andet måltid med et sundere alternativ. Når de 4 uger er gået, så kan jeg begynde at køre en lidt hårdere stil, og løbende bygge et reelt komplet sund program op. Start stille ud, på den måde bliver du bedre motiveret - det er helt sikkert!

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |